Årsberetning 2020 WEB opslag-141021 - Flipbook - Side 13
Faglighed
hvor deltagerne, alle mænd, hver anden onsdag diskuterer
verdenssituationen og tilliggende emner.
For at efterkomme kravet om at holde beboerne på de enkelte etager adskilt fra hinanden har Lindely arrangeret flere
sociale aktiviteter på etagerne end i et normalt år.
- Tvunget af omstændighederne er vi blevet meget bedre
til at arrangere socialt samvær på de enkelte etager og helt
tæt på, hvor beboerne bor, og ikke trække alle aktiviteterne
ned i Caféen, som ellers er meget populær, fortæller en af
afdelingssygeplejerskerne. Det har skabt mere liv på etagerne, og det har været godt. Fremadrettet stiler vi mod
at balancere aktiviteterne, så der både foregår en masse
spændende ting på de enkelte etager og i caféen, som
giver anderledes muligheder for oplevelser, der tilgodeser
beboernes individuelle behov.
Tine Nørrekær supplerer:
- Jeg tror, coronaen måske har hjulpet os til at indse, at
høj faglighed på et plejehjem også handler om nærvær,
personlig ledelse og ansvar, indlevelse og ægte medmenneskelige værdier, at personalet skal være til stede, og at
mange gode løsninger kommer indefra, ikke fra standardiseringer, forskningsprojekter og flere kurser for personalet.
Vi har fået plads til mere intuition og kreativitet.
13