Årsberetning 2020 WEB opslag-141021 - Flipbook - Side 3
Beretning
Et hus med historisk fundament,
høj faglighed og ny udvikling
Bestyrelsen har budt direktør Henrik Nedergaard velkommen i 2020. Med Henrik Nedergaard om bord har bestyrelsen genbesøgt udviklingsplanerne for Stiftelsen. For at
få et opdateret og solidt grundlag for den videre udvikling
besluttede bestyrelsen at gennemføre en interessentanalyse. Denne analyse involverede mange på Stiftelsen
– tak for jeres medvirken og gode input. Der tegner sig et
tydeligt billede af den faglige stolthed og engagement,
hvormed de mangfoldige opgaver løses, og det står der
respekt om.
Den høje faglige kvalitet udfolder
sig på Stiftelsens værdigrundlag,
sådan som søstrenes arbejde,
kirken og historien vidner om.
Den høje faglige kvalitet udfolder sig på Stiftelsens værdigrundlag, sådan som søstrenes arbejde, kirken og historien vidner om.
Det, vi gør godt og er anerkendte for, skal vi blive ved med
at udvikle og gøre endnu bedre. Dermed vil Stiftelsens
arbejde også fremadrettet stå som et fagligt fyrtårn med
viden og erfaring om hjælp til mennesker. Vi skal samle,
systematisere og formidle dette til omverdenen i en videns- og formidlingsenhed i et nyt akademi.
Endelig er bestyrelsen bevidst om den økonomi, der kræves til den videre udvikling, herunder de nybygninger og
ombygninger, som er nødvendige for, at den høje faglighed kan udfolde sig. Bygningerne er Stiftelsens største
materielle aktiv og skal løbende vedligeholdes. En optimering af udlejning skal sikre en sund forretningsdrift og
dermed Stiftelsens fortsatte tilstedeværelse som et betydningsfuldt ressourcested for diakonalt sundheds- og
socialt arbejde, der hjælper mennesker der, hvor de har
behov.
Tak for indsatsen i alle dele af Stiftelsens arbejde og til
samarbejdspartnere og bidragsydere.
Helle Christiansen
Formand for bestyrelsen
3