Kopi af Årsberetning 2021-2022 - Flipbook - Side 24
I dagligdagen på Lundegård har
omsorgen mange forskellige facetter og
udtryk. Et eksempel er, at der fra barnets
allerførste dag i Lundegård er tilknyttet
en primær omsorgsperson til det enkelte
barn. Det giver tillidsfuld tilknytning og
tryghed for hvert eneste barn.
“Vi har lagt omsorgen ind i vores
rutinearbejde. Vi bruger for eksempel
god tid på øjenkontakt og på at se barnet,
der hvor det er. Hvordan har barnet det
lige nu, og hvad har det brug for?” siger
Mona Bransholm Poulsen.
“Hvis et barn bliver ked af det, når mor
eller far går om morgenen, så distraherer
vi ikke barnet ved at skynde os ind og
lege med LEGO. Vi sætter os ned, lytter,
giver et kram og hjælper med at
italesætte barnets følelse. Det er et
spørgsmål om nærvær og om at kunne
rumme barnets følelser, også de svære,”
siger Mona Bransholm Poulsen og
forklarer, at en vigtig del af omsorgen er
at sætte tempoet ned, så alle bliver set og
forstået.
Søvn og hvile er et af de områder, hvor
der bruges ekstra tid, for nogle børn har
meget uro i kroppen. I praksis betyder
det, at Lundegårds mindste sover i
krybber med musik og med en
omsorgsgiver i nærheden, som
sommetider holder deres hånd. For de
ældre børn i børnehaven kan det være
historielæsning eller massage, som giver
ro og hvile.
Prioriteringen af omsorg og nærvær
betyder selvfølgelig også, at andre ting
Arven fra søstrene
Da adelsfrøken Isabelle
Brockenhuus-Løwenhielm i
slutningen af 1800-tallet lagde
kimen til Sankt Lukas Stiftelsen,
var formålet at gøre en forskel for
fattige arbejderbørn. Isabelle
indrettede arbejdsstuer i en lille
københavnerlejlighed, hvor byens
børn fik undervisning og løn for at
sy og reparere. Lige siden har
omsorgen for børn gennemsyret
Sankt Lukas Stiftelsen, og i
1930’erne oprettede søstrene et
børnehjem. Børnehjemmet blev i
1975 omdannet til en integreret
daginstitution. Den daginstitution,
vi i dag kender som Lundegård
med plads til cirka 37 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn i
alderen 0-6 år.
24