Kopi af Årsberetning 2021-2022 - Flipbook - Side 26
Ukrainske flygtningebørn blev
modtaget med åbne arme
Sankt Lukas Stiftelsen har tradition for at
støtte humanitære indsatser både
hjemme og ude i verden. Da krigen
mellem Rusland og Ukraine udbrød,
tilbød Stiftelsen Gentofte Kommune at
huse flygtninge samt yde sundhedsfaglig
hjælp til flygtningene. Det sidste blev
ikke nødvendigt, da der kom færre
flygtninge end ventet. Dog blev
Lundegård udvalgt – som en af de første
børneinstitutioner i Gentofte Kommune
– til at tage imod flygtningebørn fra
Ukraine.
Allerede i april 2022 modtog Lundegård
de første ukrainiske flygtningebørn og
deres mødre. I dag er der seks ukrainske
flygtningebørn i institutionen, og alle er
faldet godt til i Lundegård.
“De ukrainske flygtningebørn fandt
hurtigt tryghed og glæde i vores rutiner,
lege og aktiviteter, som var genkendelige
fra deres hverdag i Ukraine. De er alle
blevet en del af børnefællesskaberne, og
vi øver os i at være modige og håbefulde,
så børnene bedre kan klare krigens
meningsløshed,” fortæller Mona
Bransholm Poulsen.
26