Kopi af Årsberetning 2021-2022 - Flipbook - Side 28
“De kvinder, vi modtager, kommer ofte
fra en kultur, hvor det at have en psykisk
lidelse betragtes som en skam. Psykiske
lidelser bliver ikke anerkendt i deres
familier. Og hvis de søger hjælp i
psykiatrien, bliver de udstødt af
familien,” fortæller krisecentrets leder.
Noget af det, som kvindekrisecentret kan
hjælpe med, er at bygge bro til det
omgivende samfund. Centret har
socialrådgivere ansat, som for eksempel
kan hjælpe kvinderne med at etablere
kontakt til offentlige myndigheder.
“Vi hjælper kvinderne med alt, for
eksempel skilsmisse, opholdstilladelse,
kontakt til psykiatrien med mere. Nogle
kvinder har aldrig haft adgang til
hverken NemID eller egen bank og
dermed ingen adgang til deres egen
økonomi. Vi støtter dem i at få overblik
over deres eget liv og måske komme i
gang med uddannelse eller arbejde.”
“
Nogle kvinder har aldrig haft
adgang til hverken NemID
eller egen bank og dermed
ingen adgang til deres egen
økonomi. Vi støtter dem i at få
overblik over deres eget liv og
måske komme i gang med
uddannelse eller arbejde.
”
“Mange af kvinderne har ikke mulighed
for at tage hjem igen af hensyn til deres
sikkerhed. Så vi hjælper kvinderne med
at finde en ny bolig i et område, hvor de
er rimelig sikre, og hvor der er mulighed
for at skabe nyt netværk, for eksempel
gennem Røde Kors, mentorordninger og
lignende.”
Vigtigheden af netværk
Det er meget forskelligt, hvilken
baggrund kvinderne kommer med, og
hvad der er aktuelt for den enkelte.
Fælles for kvinderne er dog, at de har
måttet forlade det velkendte for at flytte
ind på Sankt Lukas Stiftelsens
adressebeskyttede krisecenter.
Krisecentret tilbyder desuden et
efterværn til kvinderne, når de fraflytter
krisecentret.
“Vi har et udvidet efterværn, så
kvinderne kan kontakte os, hvis der er
forhold, som gør dem usikre eller bange.
Det er en mulighed, som de fleste
28