Kopi af Årsberetning 2021-2022 - Flipbook - Side 30
Sankt Lukas Kirke – et levende
midtpunkt
Sankt Lukas Kirke er et værdimæssigt og
kulturelt centrum på Stiftelsen, der
danner rammen om mange af vores
traditioner og kulturelle aktiviteter.
Her markerer vi Stiftelsens mærkedage
og afholder jævnligt arrangementer til
glæde for beboere, medarbejdere og
brugerne af Stiftelsens mange tilbud – fra
børnene i vores daginstitution til
patienter og pårørende på hospice.
Trods perioder med begrænset aktivitet
på grund af corona bød 2021-2022 på
mange kulturelle aktiviteter i kirken, der
– udover gudstjenester og fejringer af
årets højtider – inviterede inden for til
koncerter, kunstudstillinger og foredrag.
Højdepunkter fra 2021-2022 inkluderede
velgørenhedskoncerter med Det Danske
Junior Pigekor og Gentofte Cabaret
Gruppe, Kunst i Kirker, Gentofte
Kulturdage og de populære LIVSMOD
højskoleaftener med blandt andet
skuespiller Thure Lindhardt og
jazzmusiker Søren Gemmer, der i
oktober 2021 underholdt en fuld kirke
med fortællinger om Grundtvig.
LIVSMOD
Hvert efterår inviterer Stiftelsen
indenfor til LIVSMOD
højskoleaftener i kirken om
forskellige emner inden for
litteratur, kunst og tro.
I 2021-2022 kunne man blandt
andet opleve:
Rasmus Skov Borring, pianist,
komponist og foredragsholder
David Bugge, lektor i teologi
og leder af Løgstrup-centret
ved Aarhus Universitet
Jens Christian Grøndal,
forfatter
Tine Roesen, lektor i russisk
litteratur
Lilian Munk Rösing,
litteraturlektor ved
Københavns Universitet og
litteraturkritiker
Thure Lindhardt, skuespiller
Søren Gemmer, jazzmusiker
30